Første samtale

Første samtale er anderledes end de efterfølgende. Jeg anbefaler en dobbelttid første gang svarende til 1½ time. Her tager vi afsæt i, hvad du ønsker min hjælp til, og vi undersøger sammen, hvad der er på spil, siden du får netop de vanskeligheder, du ønsker min hjælp til. Med fælles hjælp og udforskning af, hvad der er på spil inde i dig, forsøger vi sammen at danne os et indledende billede af, hvilket fokus, det vil være nyttigt at holde for øje, for at vi kan hjælpe dig til at få det bedre.

 

Efterfølgende samtaler

Almindeligvis vil de efterfølgende samtaler være enkelt-tider på 45-50 minutter. I starten er der ofte forholdsvis kort tid mellem samtalerne. Når du vurderer, du mellem samtalerne begynder at kunne holde fokus på det, der skal til for at ændre på mistrivsel, kan samtalerne lægges med længere mellemrum.

 

Mit teoretiske afsæt

Jeg har en række terapeutiske kurser og efteruddannelser bag mig, men har de sidste år fortrinsvis taget afsæt i ISTDP, (Intensive Short Term Dynamic Psychotherapy) på dansk: Intensiv Korttids Dynamisk Psykoterapi. ISTDP bygger på psykodynamisk teori og tilknytningsteori og inddrager moderne hjerneforskning, som blandt andet peger på vigtigheden af at være i kontakt med sine følelser (Damasio & Bechara). Jo bedre adgang du har til dine følelser, jo bedre ved du, hvad du har lyst til, og hvad du skal gøre i en given situation, og på den måde kan du blive bedre til at tage vare på dig selv i dit samspil med andre mennesker.

Andre trædesten i mit teoretiske fundament er narrativ terapi, ACT og i begrænset omfang kognitiv terapi.

Arbejdsform

Erhvervsside for virksomheder:

www.jannehogh.dk

Praktiserende psykolog:

jh@psykologisilkeborg.dk